Havedrømme

Da vi overtog huset var den daværende have vildere i udtrykket og indrettet med mange runde bede i græsplænen. Der var træer i alle afskygninger, som var placeret hist og pist, stauder, trædesten i græsplænen, kun én stedsegrøn plante, snerle, skvalderkål, et skur og et gammelt brændeskur. Det havde sin charme, men tidsmæssigt var det meget krævende at vedligeholde, med græsslåning og kanttrimning, der snoede sig i flere meter. Jeg gik derfor i gang med at gennemgå mine ønsker og drømme ift. hvad den fremtidige have skulle bestå af og hvad den skulle kunne byde ind med. 

At skabe en have, er for mange ikke assosieret med at være en dyr hobby, men det kan det være. Derfor vil jeg betegne min tilgang til udarbejdelse af haven som en haverenovering.

Udgangspunktet i min have var, at der skulle indarbejdes;

• mere struktur
• forskellige haverum
• stemninger
• lange kig
• stedsegrøn beplantning
• variation hele året rundt
• en køkkenhave
• bivenlige vækster

Alt sammen skulle indarbejdes sammen med de haveelementer, som jeg gerne ville bevare.
Hvis man er så heldig, at der er gamle træer, buske og udebygninger og tager udgangspunkt i, at disse skal indgå i ens renovering af haven, er man virkelig godt stillet. Gamle planter er med til, at give haven de høje elementer, der udgør havens ”vægge” og ”loft”, hvilket kræver mange år at skabe. Og hvad er skønnere end en plads i skyggen under et smukt, gammelt æbletræ?

Rammerne

Da de eksisterende elementer fra den tidligere have var på plads, så jeg på de eksisterende former/anlæg i haven. Der skal være en naturlig overgang fra huset og ud i havereummet og selve rammen om haven skal ligeledes tænkes ind ift. hvilke omgivelser man bor i. Her var hele haven omkranset af en gammel ligusterhæk, som i mange andre villakvarterer.

Den er med tiden skiftet ud og mange hække tilføjet inde i haven. For en hæk er i min optik ikke kun noget, der omkranser en have, men noget man ligeledes bruger inde i haven.

Huset ligger så at sige inde på grunden, dvs. man kan bevæge sig hele vejen rundt om det og der er en forholdsvis stor forhave. Her er hækken holdt så lav, at man kan kigge ind i forhaven. Alt for mange forhaver er lukkede, hvilket jeg synes er en skam.

Her har den lave hæk ført til mange snakke med forbipasserende og beboere i kvarteret. Det håndhæver mit mantra om ’at give glæde videre’, så nysgerrige blikke kan få et glimt, af den haveglæde, der udspringer inde på den anden side. Jeg elsker selv, at studere forhaver og de spændende kig og ideer det kan skabe.

Det signalerer også, at man bliver ’inviteret indenfor’ af dem der beboer stedet, om end det skulle være bag en ligusterhæk og det blakkede ry den har, med udtrykket ligusterfascisme.

Beplantning

For at et afsnit i haven skal blive til et rum, skal det består af loft, vægge og gulv. Loftet her udgøres af de træer, jeg placerer, efter jeg har inddelt haven i de ønskede rum.

Jeg har i skrivende stund 43 træer fordelt ud over hele haven. De varierer i højde og slags. Mange er spiselige og bivenlige, som er to af de kriterier, jeg har til størstedelen af beplantningen i haven. Træerne er med til at skabe liv og tiltrække fugle og alle hækkene, der udgør havens vægge, skaber redepladser, skjulesteder og læ.

Havens gulv består af de bede jeg  har udformet, inde i de enkelte haverum. Her er bedkanterne oftest lige, imens levn fra den gamle have og slidte græsområder, er blevet bibeholdt, så der er opstået buer.

Haven manglede hovedsagelig stedsegrønne elementer. Det gør mange haver. Jeg tror mange forbinder stedegrønne planter med kirkegårdsbeplantning og at de ikke har noget at byde på, hvis valget står mellem en magnolia eller thuja. Men netop som vinteren er over os, viser de hvad de kan, for der træder havens ’skelet’ eller dna frem og gør den levende. Alle de indvendige hække og stedegrønne elementer tilsammen, forbinder havens mange rum og giver den karakter.

Her i haven er det skabt ved bedafgræsning, bestående af buksbomhække. Inde bag de sirlige hække, kan stauderne så syne hen, blive brune og overgå som vinterhi til havens krible krable. Ligeledes er der andre steder i haven indarbejdet stedesgrønne træer, hække, kugler, opstammede osv så der er variation i højde og udtryk.

Lange kig og flow

Jeg elsker symetri og den ro det skaber. Så ud fra havens placering på grunden ift huset, gav det mulighed for, at skabe nogle skønne lange kig, hvor der kunne skabes symmetri rundt om.

Haven har også fået et flow: Med det mener jeg, at man gerne skal kunne bevæge sig frit rundt i den, end man skal gå frem og tilbage af den samme gangsti. 

Derfor er der også en sti inde bag alle bedene, så man kan gå fra køkkenhaven i det fjernest hjørne til forhaven. I alt en tur på 40 meter. Det giver en anden måde at bruge haven på, da man kan vandre fra et sted til det andet og opleve haven fra forskellige vinkler, som man bevæger sig rundt.

Der er stier gennem staudebede og på kryds og tværs gennem haven. Det skaber en dynamik og som et barn en gang begejstret udtrykte, at det var som en labyrint! Netop den frase glemmer jeg ikke. At barnets fantasi netop indfangede den virkning, jeg ønskede i haven.

Udehuse

Havens gamle udhuse, et skur og et brændeskur, blev indarbejdet i designet på de allerede etablerede pladser. Skuret der var fra den oprindelige bygherres tid blev renoveret og store ruder, ændret til sprossevinduer, så helhedsindtrykket af hus, have og alder, var i harmoni. Skuret ligger placeret ved siden af det område jeg konverterede til en fast køkkenhave.

Dette dækker over afgrøder, hvor væksterne troligt kommer igen år efter år (artiskokker, jordskokker, rabarber, hindbær, urter osv).

Her er sigtelinier også implementeret og ligeledes en midterakse, der skaber symmetri i haverummet ud fra et gammelt eksisterende rønnetræ.

Brændeskuret blev nogle år senere konverteret til et orangeri, som jeg selv har designet. Det kan du læse mere om i afsnittet ’Orangeriet’.

Haverum

Jeg havde nogle klare ønsker til, hvad haven skulle kunne og hvad den skulle bruges til. Først og fremmest skulle den fungere til en småbørnsfamilie og være hyggelig. Det er vigtigt, at man får afstemt ens behov imod hvad man magter. Det er nemlig med til, at gøre det til en glæde, end en sur pligt, at skulle ”holde en have”. For det man elsker plejer man, end man holder det.

Haven er derfor udarbejdet med mange haverum. Det betyder, at man kan finde forskellige miljøer og stemninger. Rum med aktiviteter og rum til bare at koble fra, fra den hektiske hverdag, få jord mellem fingerne og gå på opdagelse i.

Mange af rummene har fået et navn. Dette kan være udfra hvilke aktiviteter, der foregår deri, farvetemaer, stemninger osv.

Her har det tilmed en praktisk årsag, så børnene kan finde en i haven, når de kalder.

For at skabe et haverum, der stadig har et flow, er haverummene inddelt af hække, men ikke så de er fuldstændig lukket af. De fungerer mere som bærende vægge i haverummet og stopper blikket i at kunne overskue hele haven fra ét sted og skabe højde i rummene. 

Ud over alle de spændende haverum man kan skabe, har jeg indarbejdet specielle områder til det, jeg synes kan skæmme i en have. Opbevaring af plastcontainere, stiger, trillebør og andet, der nemt kan være uinspirenede at se på, er gemt væk i designet.

• grillområde ved terrassen
• en lille høj
• udebruser
• hængekøje
• cykel parkering
• skjulte tørresnore
• gyngetativ
• trampolin
• skjult container plads

og i øjeblikket udarbejder jeg endnu et haverum under et æbletræ.